de steder hvor hjemløse opholder sig, har det med at blive steder hvor alkoholen og særligt de hårde stoffer har de med at være synlige i bybilledet
Kan man ikke sige det samme om stort set alle diskoteker og natklubber i større byer ?
Hvor er er villahaveejere, er der larmende haveredskaber. Det er heller ikke rart.
Man kan blive ved med at finde uønsket adfærd hos andre.
Tror højere tolerancer ville klæde os.
Og tror også mange hjemløse er så anderledes, at vi rent psykologisk sætter dem ind i en anden kategori end os andre. En såkaldt dehumanisering.
Der opstår et dem og et os. “Dem” er så fundamentalt anderledes, at de tilskrives negative stereotyper. De er farlige, voldelige osv. Mens “os” er de normale. Der opstår stor psykologisk afstand, hvilket gør, at vi let kan se “dem” lide, blive behandlet dårligt osv.
Moralsk frakobling opstår.
Hvis du ser en af “os” i nød, hjælper du formentlig. En falder på cykel og raller rundt. Eller hvor du ser en ikke hjemløs, aka sorigneret og klædt normalt, være for fuld og ude af stand til at passe på sig selv, springer du til og hjælper.
Men når man ser et menneske, der tilfældigvis er i kategorien hjemløs, være i nød, reagerer vi ofte med at få dem fjernet, fx med påskud om at de jo ikke kan campere der. Hvorfor er vores instinkter ikke at hjælpe til, som når en af os er i nød?
Det er nok samme psykologiske processor der er i spil når folk er rascistiske. Hvilket evolutionært set nok bunder i, at det har givet god mening at være skeptiske overfor andre grupper. Knaphed har drevet os mennesker til frygtelige ting. Man ved aldrig om en anden gruppe har nærmet sig for at slå ihjel og stjæle, eller for at samarbejde.
Kan man ikke sige det samme om stort set alle diskoteker og natklubber i større byer ?
Hvor er er villahaveejere, er der larmende haveredskaber. Det er heller ikke rart.
Man kan blive ved med at finde uønsket adfærd hos andre.
Tror højere tolerancer ville klæde os.
Og tror også mange hjemløse er så anderledes, at vi rent psykologisk sætter dem ind i en anden kategori end os andre. En såkaldt dehumanisering.
Der opstår et dem og et os. “Dem” er så fundamentalt anderledes, at de tilskrives negative stereotyper. De er farlige, voldelige osv. Mens “os” er de normale. Der opstår stor psykologisk afstand, hvilket gør, at vi let kan se “dem” lide, blive behandlet dårligt osv.
Moralsk frakobling opstår.
Hvis du ser en af “os” i nød, hjælper du formentlig. En falder på cykel og raller rundt. Eller hvor du ser en ikke hjemløs, aka sorigneret og klædt normalt, være for fuld og ude af stand til at passe på sig selv, springer du til og hjælper.
Men når man ser et menneske, der tilfældigvis er i kategorien hjemløs, være i nød, reagerer vi ofte med at få dem fjernet, fx med påskud om at de jo ikke kan campere der. Hvorfor er vores instinkter ikke at hjælpe til, som når en af os er i nød?
Det er nok samme psykologiske processor der er i spil når folk er rascistiske. Hvilket evolutionært set nok bunder i, at det har givet god mening at være skeptiske overfor andre grupper. Knaphed har drevet os mennesker til frygtelige ting. Man ved aldrig om en anden gruppe har nærmet sig for at slå ihjel og stjæle, eller for at samarbejde.