Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Hvad skal man gøre når Livslinien ikke tager telefonen og istedet bare lægger på? Jeg snakker normalt aldrig i telefon, men deres chat er lukket og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige andet end at jeg håber at du kan få fat på nogen der kan tilbyde dig den hjælp du har brug for. Jeg kan se at livliniens telefon skulle blive svaret mellem 09 og 05, så det kan være det er at fosøge igen, også selvom det nok kan føles svært.
Har din kommune evt et lokalt nummer på noget lignende. Jeg sad i flere år på den lokale natte linje i kommunen for noget lignende. Net søgning på noget ala “akut psykisk krise XX kommune telefon nr”. Ellers er der altid vagttelefonen eller 112! De svarer altid
Ive PMed u bud if all fails!!
Lægevagt eller 112 er min første indskydelse. Det skal nok blive bedre igen, bare giv det tid!
💛
En gang fulgte jeg én med samme behov til en Psykiatrisk Skadestue. De kunne godt hjælpe, især med samtale.
Det findes vist ikke alle steder, men fx i min region tilbydes Psykiatrisk Akuttelefon (det er 1818).
Her er en oversigt: https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/akut-behov-for-hjaelp/Psykiatriske-skadestuer.
Lykkedes det dig at få kontakt til nogen?
Baseret på din ageren herinde, så er min opfattelse, at du er et dejligt menneske, som verden ville være fattigere uden <3
Og det er bare pisse fucking hårdt at være der, hvor du er, men som de andre siger, så kommer der bedre tider! Der vil altid være ar indeni, men mennesket er den vildeste overlever og arrene er med til at gøre os stærkere og mere empatiske, også selvom de er kommet af de mest uretfærdige årsager.
Kram!! <3
Jeg formåede at få snakket med en rigtig rar lægevagt, som kunne sætte skub i nogle ting. Så det hele er stadig træls men jeg har taget de første baby skridt
Hvor er det godt at høre <3 <3 og ja, når man er i gang med at kravle ud af mørket, så føles det hele tungt og fremskridt er så små at man ikke engang lægger mærke til dem. Det vigtigste og vildeste er at du kravler videre og rækker ud! Det er så stærkt! Og på et eller andet tidspunkt, vil du kigge dig over skulderen og blive forbløffet over hvor langt du er kommet! Sådan var det i hvert fald for mig da jeg ikke gad være her mere, men blev hængende alligevel. Ligepludselig en dag, greb jeg en pensel og begyndte at male og derfra kravlede jeg videre og kom tilbage på skolebænken og efter det, fik motivationen til at spise sundere og bevæge mig og så rullede lavinen ellers. Men det tog lang tid og var pisseirriterende langsomt og absolute hele besværet værd!
Jeg håber, at du kæmper videre, for der er mennesker her og nu, der holder af dig og der er mennesker, du slet ikke har mødt endnu, hvis liv vil blive bedre i fremtiden, fordi de har mødt dig og vice versa <3 Kram!
Det første skridt er det sværeste! Super godt, at du magter at række ud efter hjælp. Der er lys for enden af tunnelen, uanset hvor lang, den er.
Hvor er det godt at høre, jeg er glad for at du fik fat på nogen og fik startet med at tage de første skridt.
God bedring, eller hvad man siger. Jeg føler med dig og håber, du får det bedre på den måde, der er bedst for dig.