Du nævner det at få børn og at blive sendt på forretningsrejse. Det første er vi formentlig enige om ligger i en anden liga end fx ferierejser ift. om det er noget, der er en vis rimelighed i at begrænse. Det andet ligger i nogen grad uden for ens eget bestemmelsesområde.
Begge dele lyder som den type logisk fejlslutning, der kaldes appeal to ridicule.
Det virker næsten som om, man skal tro på, at folk i denne her sammenhæng ikke kan tænke selv og ikke har ansvaret for deres handlinger, før der kommer befaling oppefra. Hvorfor mon? Og hvorfor kalde det at påpege den problematiske årsagssammenhæng helt overordnet for udskamning?
Det er ikke svært. Man sætter sig op i flyet og bidrager derved direkte og betydeligt til problemet. Problemet værende at jorden, i den tilstand, der har været grundlaget for vores og andre arters liv, er en route til at gå under. På et tidspunkt overskrider vi grænsen temperaturmæssigt, og så er det lige meget, hvor meget vi prøver at løse problemet. Det vil være for sent.
Grådighed vil være vores undergang. Det at folk ikke evner at begrænse sig selv, fordi de synes, de fortjener det ene, det andet, det tredje, det fjerde. Ligegyldigt konsekvenserne for andre eller andet, der ikke, i hvert fald ikke helt umiddelbart, er dem selv.
Det er ikke svært. Man sætter sig op i flyet og bidrager derved direkte og betydeligt til problemet.
Yes. Ligesom man gør når man køber en bil, en argentinsk bøf, en kinesisk smartphone, kosmetik, osv. Hvorfor så ikke udskamme folk for det også?
Min pointe: Løs problemet, men løs det ved at tilbyde bedre løsninger eller regulere de eksisterende, ikke ved at agere sædelighedspoliti.
Man kunne starte med at forbyde privatfly.
Ja, så kan det hele hele jo være lidt lige meget, ing? Ikke rigtigt, nej.
Det handler ikke om udskamning, medmindre man har en interesse i at få det til at handle om det.
Jeg tænker lidt, du har en interesse i at blive ved med at male mit synspunkt op til noget, du kan dæmonisere. “Moralpoliti”, “udskamning”, “sædelighedspoliti”. Det er en uærlig måde at diskutere på. Og vel egentlig at udskamme mit synspunkt, sådan set.
Det må være tilladt at påpege det tumpede i at folk står storsvedende i køen til Thailand, og at antallet af flyrejsende har været støt stigende i årevis, mens gestikulerer vagt omkring sig, uden at man skal kaldes sædelighedspoliti af nogen, der skriger i falsk smerte og råber udskamning, så snart man siger et kvæk.
I øvrigt bliver de gode løsninger og positive reformer næppe født af et manglende pres fra befolkningen, der nyder godt af i stigende grad at rejse på ferie i fly år efter år.
Prøv at forestil dig, at du er liv fra rummet, der har hængt over jorden i en usynlig flyvende tallerken de sidste par tusinde år, og observeret på planetens dyrearter. Blandt andet mennesket.
Du ser at alle arter har måder at leve op. Myrere bygger et hus under jorden. Bier i et træ osv.
Og arten menneske har en del finurligheder. Blandt andet dræber den super ofte hinanden. Nogen gange på grund af knaphed af ressourcer. Andre gange af tilsyneladende uforklarlige årsager. Arten gør sig også umage med at forfine giftige drikke, og indtager dem lystigt selv om de godt ved det har store negative helbredsmæssige og sociale konsekvenser.
Overraskende mange af dem dyrker planter de sætter ild i for at hive røgen ned i lungerne. Arten har længe vidst røgen reducerer deres liv med 10 år, men de starter alligevel. Du er jo fra en anden planet, og er ikke kulturelt præget, så du tænker naturligt, at dem der starter vel får en masse penge eller lignende for det? Ellers ville de vel aldrig starte, vel? Men nej. De betaler faktisk ret store summer for at starte denne dræbende vane. Verdens dyreste og potentielt mest smertefulde selvmord.
Tillader du mennesket ubegrænset mad, træffer de flere gange om dagen igennem et helt liv, flere så dårlige valg, at de ender med at selvdestruere. De spiser til deres organer giver op og til deres led tager skade af overvægt. Der er for en del mennesker tilsyneladende ingen praktisk forskel på dem og de ureflekterende forsøgsmus de har i laboratorier, når det til fødevareindtag.
Du vil nok se menneskearten som en art der kollektivt har udrettet en del. Men også som en art der på individplan kan være ret uduelig, ulogisk og meget følelsesladet. Ofte agerer vi ikke logisk. Vi agerer og forsøger at proppe logik ned over vores ageren. Vi efterrationaliserer.
Det er dog ikke kun på individplan at arten selvdestruerer. De er ved at overophede den planet de bor på. Paradoksalt nok er menneskearten så naiv, at den stadig tror på, at den på individplan vil foretage større ændringer, der kan bremse eller ændre deres accelererende klimakrise. De tror altså selv på, at samme individer der betaler penge for at dræbe sig selv, så de kan ryge, indtager alkohol selv om det ødelægger dem, og konsekvent spiser forkert mad, hvis de har muligheden, pludselig bliver så dygtige eller motiverede hvad klimaet angår, at de begynder at træffe de rigtige valg. Arten er evident drevet af kortsigtede behov og følelser.
Måske at denne naivitet også håb, og måske er det håbet, der ender med at rede arten.
Reduktionistisk, hvis ikke fascistisk, menneskesyn. For mere nuance, se teorier inden for humaniora, deriblandt litteratur, kunst og filosofi, og samfundsvidenskab. Eller ind i øjnene på din nabo.
Du nævner det at få børn og at blive sendt på forretningsrejse. Det første er vi formentlig enige om ligger i en anden liga end fx ferierejser ift. om det er noget, der er en vis rimelighed i at begrænse. Det andet ligger i nogen grad uden for ens eget bestemmelsesområde. Begge dele lyder som den type logisk fejlslutning, der kaldes appeal to ridicule.
Det virker næsten som om, man skal tro på, at folk i denne her sammenhæng ikke kan tænke selv og ikke har ansvaret for deres handlinger, før der kommer befaling oppefra. Hvorfor mon? Og hvorfor kalde det at påpege den problematiske årsagssammenhæng helt overordnet for udskamning?
Det er ikke svært. Man sætter sig op i flyet og bidrager derved direkte og betydeligt til problemet. Problemet værende at jorden, i den tilstand, der har været grundlaget for vores og andre arters liv, er en route til at gå under. På et tidspunkt overskrider vi grænsen temperaturmæssigt, og så er det lige meget, hvor meget vi prøver at løse problemet. Det vil være for sent.
Grådighed vil være vores undergang. Det at folk ikke evner at begrænse sig selv, fordi de synes, de fortjener det ene, det andet, det tredje, det fjerde. Ligegyldigt konsekvenserne for andre eller andet, der ikke, i hvert fald ikke helt umiddelbart, er dem selv.
Yes. Ligesom man gør når man køber en bil, en argentinsk bøf, en kinesisk smartphone, kosmetik, osv. Hvorfor så ikke udskamme folk for det også?
Min pointe: Løs problemet, men løs det ved at tilbyde bedre løsninger eller regulere de eksisterende, ikke ved at agere sædelighedspoliti.
Man kunne starte med at forbyde privatfly.
Ja, så kan det hele hele jo være lidt lige meget, ing? Ikke rigtigt, nej.
Det handler ikke om udskamning, medmindre man har en interesse i at få det til at handle om det.
Jeg tænker lidt, du har en interesse i at blive ved med at male mit synspunkt op til noget, du kan dæmonisere. “Moralpoliti”, “udskamning”, “sædelighedspoliti”. Det er en uærlig måde at diskutere på. Og vel egentlig at udskamme mit synspunkt, sådan set.
Det må være tilladt at påpege det tumpede i at folk står storsvedende i køen til Thailand, og at antallet af flyrejsende har været støt stigende i årevis, mens gestikulerer vagt omkring sig, uden at man skal kaldes sædelighedspoliti af nogen, der skriger i falsk smerte og råber udskamning, så snart man siger et kvæk.
I øvrigt bliver de gode løsninger og positive reformer næppe født af et manglende pres fra befolkningen, der nyder godt af i stigende grad at rejse på ferie i fly år efter år.
Prøv at forestil dig, at du er liv fra rummet, der har hængt over jorden i en usynlig flyvende tallerken de sidste par tusinde år, og observeret på planetens dyrearter. Blandt andet mennesket.
Du ser at alle arter har måder at leve op. Myrere bygger et hus under jorden. Bier i et træ osv.
Og arten menneske har en del finurligheder. Blandt andet dræber den super ofte hinanden. Nogen gange på grund af knaphed af ressourcer. Andre gange af tilsyneladende uforklarlige årsager. Arten gør sig også umage med at forfine giftige drikke, og indtager dem lystigt selv om de godt ved det har store negative helbredsmæssige og sociale konsekvenser.
Overraskende mange af dem dyrker planter de sætter ild i for at hive røgen ned i lungerne. Arten har længe vidst røgen reducerer deres liv med 10 år, men de starter alligevel. Du er jo fra en anden planet, og er ikke kulturelt præget, så du tænker naturligt, at dem der starter vel får en masse penge eller lignende for det? Ellers ville de vel aldrig starte, vel? Men nej. De betaler faktisk ret store summer for at starte denne dræbende vane. Verdens dyreste og potentielt mest smertefulde selvmord.
Tillader du mennesket ubegrænset mad, træffer de flere gange om dagen igennem et helt liv, flere så dårlige valg, at de ender med at selvdestruere. De spiser til deres organer giver op og til deres led tager skade af overvægt. Der er for en del mennesker tilsyneladende ingen praktisk forskel på dem og de ureflekterende forsøgsmus de har i laboratorier, når det til fødevareindtag.
Du vil nok se menneskearten som en art der kollektivt har udrettet en del. Men også som en art der på individplan kan være ret uduelig, ulogisk og meget følelsesladet. Ofte agerer vi ikke logisk. Vi agerer og forsøger at proppe logik ned over vores ageren. Vi efterrationaliserer.
Det er dog ikke kun på individplan at arten selvdestruerer. De er ved at overophede den planet de bor på. Paradoksalt nok er menneskearten så naiv, at den stadig tror på, at den på individplan vil foretage større ændringer, der kan bremse eller ændre deres accelererende klimakrise. De tror altså selv på, at samme individer der betaler penge for at dræbe sig selv, så de kan ryge, indtager alkohol selv om det ødelægger dem, og konsekvent spiser forkert mad, hvis de har muligheden, pludselig bliver så dygtige eller motiverede hvad klimaet angår, at de begynder at træffe de rigtige valg. Arten er evident drevet af kortsigtede behov og følelser.
Måske at denne naivitet også håb, og måske er det håbet, der ender med at rede arten.
Reduktionistisk, hvis ikke fascistisk, menneskesyn. For mere nuance, se teorier inden for humaniora, deriblandt litteratur, kunst og filosofi, og samfundsvidenskab. Eller ind i øjnene på din nabo.