• 0 Posts
  • 11 Comments
Joined 4 months ago
cake
Cake day: January 25th, 2026

help-circle
  • Det er svært at sammenligne hele den offentlige sektor med hele den private sektor. Mit gæt vil være, at de fleste sygedage er hos frontpersonalet i omsorgsfagene såsom pædagoger, sygeplejersker, lærere og sosuer. Af den simple grund at de er mere udsat, fordi de har større kontakt med smitte i deres arbejde. Dernæst vil de også tit være udsat for stress fordi borgerne og måske medarbejderne selv har en forventning til et serviceniveau, som der reelt ikke er ressourcer til. Og det er altså ikke rart, når det betyder at børn overlades mere til sig selv eller ældre får lov at ligge med lort i bleen. Med de forbehold så kunne man måske godt i nogle tilfælde fyre folk lidt hurtigere.


  • Jeg så AGF vinde over Brøndby. Det var stort. Jeg har ikke haft det sådan omkring en sportsbegivenhed siden Danmark vandt over Rusland i Parken eller da Jonas Vingegaard satte Pogacar på Granon. Derudover er jeg i gang med at læse Landevejens galajslaver, som er en samling af rapportager fra Tour de France 1924. Det giver et sjovt indblik i en anden tid, hvor rytterne selv skulle skifte slanger og vanviddet bare var større.



  • Jeg synes desværre efterhånden at Dansk Kvindesamfund har udviklet sig til en rå interesseorganisation med fokus på at fastholde og udvide kvinders rettigheder og privilegier.

    Lad os nu forestille os at de havde præsenteret udfordringerne ved kvinder i militæret således. “Selvfølgelig kan og skal kvinder bidrage til landes forsvaret i samme grad som mænd. Vi bliver dog nødt til at ændre på disse forhold xyz.”

    Jeg er også ret sikker på at disse ændringer vil gøre militærtjeneste mere interessant for rigtig mange mænd, som helst undgår det i dag.





  • Jeg bliver ofte trist til mode, hvergang jeg læser opslag på sociale medier om den her problemstilling. På den ene side har man en masse momfluensere, som hele tiden påpeger, hvor svært det er at være mor med mental load and alt that jazz. Som enlig far til et barn med særlige behov bliver jeg sgu lidt harm, når jeg med alt sandsynlig har langt langt flere arbejdsopgaver, koordinering og bekymring end velstillede kvinder i et lidt øv parforhold, hvor 1+1 på mystisk vis bliver til mindre end 1. På den anden side står diverse manderettighedsmænd, som har travlt med at komme med forklaringer på, hvorfor rigtige mænd er dårlige til omsorgsarbejde. Her bliver jeg også harm. Der er ingen andre end mig til at yde omsorg, og det gør sgu ikke mig til en mindre mand.
    Og det allerværste er at de to grupper nærer hinanden og forenkler det hele til polariserene kasser.




  • Har lige set Kramer mod Kramer igen. Filmen er fra 1979. Udover at det er sjovt at se zeitgeisten, kan jeg identificere ret meget med faren og sønnen, da moren smutter. Det er meget parallelt til den situation, som jeg er i med min søn, som ikke har set sin mor i 7 måneder. Bortset fra at det skyldes sygdom og at vi var skilt i forvejen. Den ramte en del. Særligt da drengen spørger om det er hans skyld at moren har forladt dem. Samtidig er tematikken omkring at kønsrollerne er i forandring stadig aktuel. Den er anbefalet.