Det er svært at sammenligne hele den offentlige sektor med hele den private sektor. Mit gæt vil være, at de fleste sygedage er hos frontpersonalet i omsorgsfagene såsom pædagoger, sygeplejersker, lærere og sosuer. Af den simple grund at de er mere udsat, fordi de har større kontakt med smitte i deres arbejde. Dernæst vil de også tit være udsat for stress fordi borgerne og måske medarbejderne selv har en forventning til et serviceniveau, som der reelt ikke er ressourcer til. Og det er altså ikke rart, når det betyder at børn overlades mere til sig selv eller ældre får lov at ligge med lort i bleen. Med de forbehold så kunne man måske godt i nogle tilfælde fyre folk lidt hurtigere.

Jeg så AGF vinde over Brøndby. Det var stort. Jeg har ikke haft det sådan omkring en sportsbegivenhed siden Danmark vandt over Rusland i Parken eller da Jonas Vingegaard satte Pogacar på Granon. Derudover er jeg i gang med at læse Landevejens galajslaver, som er en samling af rapportager fra Tour de France 1924. Det giver et sjovt indblik i en anden tid, hvor rytterne selv skulle skifte slanger og vanviddet bare var større.

Jeg er spændt. AGF er med til det sidste i superligaen for første gang i mange år. Min søn kunne ikke sove og er vågnet tidligt. Vi har været igennem første nedsmeltning, men jeg forbereder mig på et par stykker.

Jeg synes desværre efterhånden at Dansk Kvindesamfund har udviklet sig til en rå interesseorganisation med fokus på at fastholde og udvide kvinders rettigheder og privilegier.

Lad os nu forestille os at de havde præsenteret udfordringerne ved kvinder i militæret således. “Selvfølgelig kan og skal kvinder bidrage til landes forsvaret i samme grad som mænd. Vi bliver dog nødt til at ændre på disse forhold xyz.”

Jeg er også ret sikker på at disse ændringer vil gøre militærtjeneste mere interessant for rigtig mange mænd, som helst undgår det i dag.

Det er et selvskabt problem. Der er så mange fejlagtige afgørelser at man bliver nødt til at klage for at være sikker på at man får den hjælp man er berettiget til. Ikke alle har råd til en privat socialrådgiver. Samtidig er der visse steder et pres i kommunerne for at afvise ansøgninger for at spare penge.

Jeg er nået frem til at en del burde have løn tilbagegang, men andre burde have et boost. Gad godt at den generelle efterspørgsel efter skrammel fald til fordel for klimaet og priserne.

Jeg mener man bør udtale sig med en vis grad af påpasselighed, når man udtaler sig om køn og grupper. Det gør momfluensere og manderettighedsmænd som hovedregel ikke. De skærer deres budskaber til med særligt fokus på at aktivere deres ekkokammer med fortjeneste for øje. Det er det, som jeg aktiverer harme hos mig særligt når man på en ret konkret måde rammes i krydsfeltet af begge gruppers diskurser om køn og omsorgsarbejde.
Jeg har intet problem med, at nogle påpeger at man selvfølgelig bør dele opgaverne tilstræbt ligeligt i et forælderskab.

Jeg bliver ofte trist til mode, hvergang jeg læser opslag på sociale medier om den her problemstilling. På den ene side har man en masse momfluensere, som hele tiden påpeger, hvor svært det er at være mor med mental load and alt that jazz. Som enlig far til et barn med særlige behov bliver jeg sgu lidt harm, når jeg med alt sandsynlig har langt langt flere arbejdsopgaver, koordinering og bekymring end velstillede kvinder i et lidt øv parforhold, hvor 1+1 på mystisk vis bliver til mindre end 1. På den anden side står diverse manderettighedsmænd, som har travlt med at komme med forklaringer på, hvorfor rigtige mænd er dårlige til omsorgsarbejde. Her bliver jeg også harm. Der er ingen andre end mig til at yde omsorg, og det gør sgu ikke mig til en mindre mand.
Og det allerværste er at de to grupper nærer hinanden og forenkler det hele til polariserene kasser.

Jeg får TAF på højeste sats. Det er en væsentlig indkomstnedgang ift min normale løn, men stadig markant mere en fx dagpenge. Der er muligt leve ganske fornuftigt på en TAF. Jeg er efter mit forløb blevet overbevist om at vi bør øge omfordelingen. Fattigdommen er reelt hos nogle mens klimaskadende overforbrug er det samme hos virkelig mange.

Måske kan øget bevidsthed om løn og lejeforhold motivere det.

Den vil min søn da gerne tage imod.

Har lige set Kramer mod Kramer igen. Filmen er fra 1979. Udover at det er sjovt at se zeitgeisten, kan jeg identificere ret meget med faren og sønnen, da moren smutter. Det er meget parallelt til den situation, som jeg er i med min søn, som ikke har set sin mor i 7 måneder. Bortset fra at det skyldes sygdom og at vi var skilt i forvejen. Den ramte en del. Særligt da drengen spørger om det er hans skyld at moren har forladt dem. Samtidig er tematikken omkring at kønsrollerne er i forandring stadig aktuel. Den er anbefalet.