Det har du helt klart ret i! Min risikoappetit er afgjort mest til fastforrentede lån, men jeg ved også godt at det formentlig er dyrere i det lange løb.

Men “skidt nyt for boligejerne” er altid et spøjst take når renten stiger - det er skidt nyt for boligkøbere og for folk med variabel rente, men for boligejere uden flytteplaner med fastforrentede lån er det snarere “godt nyt” i et privatøkonomisk perspektiv.

Et ulveskræmsel!

Er det ikke et ret urealistisk scenarie du sætter op?

Joh, det er det jo nok.

Du skal overbevise alle dine venner som bor i byen, hvor størstedelen nok sandsynligvis har hele deres netværk i byen (sandsynligvis inklusive dig selv) til at flytte ud på Lars Tyndskids mark og være langt fra alle andre.

Jeg synes bare ikke fx en time er specielt langt væk fra alting hvis det til gengæld giver plads til at arbejde færre timer… Men det er helt klart et temperamentsspørgsmål!

Derudover skal de alle have arbejde der enten kan være remote, eller tage et “roligt deltidsjob” (ikke sikker på hvad du tænker på der).

I mit arbejde kunne jeg godt gå efter mindre spændende og krævende opgaver og gå ned på 30 timer. Det er helt klart ikke alle jobs der har mulighed for det.

Så ville man bo derude uden alt det som byen tilbyder (meget inde for gå-afstand, alt inden for offentlig-transport-afstand, kultur, liv, osv.).

Den del af min omgangskreds der blev i storbyen efter studietiden talte også meget om adgang til cafeer, kultur og byliv, men det er mit indtryk at det for de flestes vedkommende ikke er blevet til ret meget efter job, børn og pligter er kommet til. Nok lidt ligesom mine mange projekter der venter på jeg liiiiige får tid.

Jeg kan slet ikke se det for mig.

Hvis det var mere realistisk så boligmarkedet nok også noget anderledes ud… Så du har nok ret :-)

Jeg er helt med på at der er virkelig mange der gerne vil bo derinde - jeg har bare svært ved at sætte mig ind i det.

Jeg ville nok heller ikke selv flytte mine børn - eller mig selv - langt væk fra vennerne. Men det er der jeg tænker at jeg ville have nogle seriøse snakke med børnefamilierne i omgangskredsen om en koordineret udflytning. Jeg er vældig glad for mit arbejde, men havde jeg en friværdi på et par millioner ville jeg alligevel overveje meget nøje hvordan mine næste (hvis det står til Christiansborg) knap 40 år skal bruges - det ville nok ikke være 37 timer om ugen, og helt sikkert ikke mere end det.

Jeg forstår ikke at der ikke er en bølge af grupper der bliver enige med et par venner om at sælge deres boliger i hovedstaden, høste en stor skattefri fortjeneste, og så købe en halvstor landejendom sammen - eller en håndfuld huse i en landsby - og derfra enten arbejde remote hvis muligt eller bare finde et roligt deltidsjob og nyde at være gældfri og have god tid og ro omkring sig.
Jeg ved selvfølgelig godt at der er mange der har et ønske om at bo i hovedstaden eller en anden større by, men det er svært for mig som lidt storby-forskrækket jyde helt at forstå…

AI gør det alt for nemt at binde ressourcer på uretmæssige klager eller overdreven indsigtsanmodninger.

Skulle man være lidt konspiratorisk er det ikke svært at forestille sig udenlandske aktører bruge billige påvirkningsindsatser på nettet til at få MiB-/antivax-/Lars Boje-segmentet til at spilde enorme ressourcer i det offentlige på AI-genererede henvendelser.
For noget tid siden var der sågar en her på Feddit der postede noget bavl om data i sundhedsvæsenet med et link til en sindssyg substack. Heldigvis blev han hurtigt banned.

Det kan du selvfølgelig have ret i!
Nu er vi for nyligt flyttet, og den store rodekasse med el-dimser var faktisk markeret “Diverse el-dimser”, og sammenlignet med de kasser der kun var markeret med mit navn var den virkelig ikke rodet…

Hvis man har for mange løse stikpropper i sin rodekasse er man klar til at avancere til næste niveau: to rodekasser, hvoraf én er dedikeret til stikpropper!

Det er simpelthen så skørt. Men samtidig virker det enormt naturligt at vi søger det friktionsløse og nemme - ligesom hurtige kalorier lokker mere end gnavegrønt - men det er i friktionen eller indsatsen at noget bliver værdifuldt eller særligt.

Uden sammenligning i øvrigt vil jeg vildt gerne nemt kunne sætte noget musik på med telefon og bluetooth-speakere, men jeg nyder meget mere når jeg tager mig tid til at sætte en vinyl på. Bl.a. fordi det kræver bare lidt mere indsats.

Chiller-instituttet!

I den mindre dystre ende mener jeg også at det var Nihilistisk Folkeparti, der foreslog at male Metro-tunnelerne i psykedeliske farver.

Jeg har både dieselbiler og oliefyr, og jeg er helt enig - det er ikke dyrt nok!
Vi er tidligt i processen med at erstatte oliefyret med en varmepumpe, men det er ikke økonomien der motiverer - det kommer til at tage mange, mange år før det tilnærmelsesvist er tjent hjem. (Vi har brændefyr der kører når der er nogen i huset, og det er der som regel).
I vores gamle hus havde vi gasfyr, men med efterisolering og pragmatisk tilgang til opvarmning var det så tilpas billigt at det havde været en absurd beslutning rent økonomisk at skifte det ud. Det er nødt til at være dyrere at beholde og billigere at skifte hvis det skal rykke noget.

Dieselbilerne beholder vi til de bliver for dyre at holde kørende, og så er det elbil i stedet.