Jeg ville egentlig gerne have 3-4 børn, men vi stopper ved 2. Hverken min kone eller jeg gider et liv der udelukkende drejer sig om at have børn. Så for os handler det om tid. Vi vil også gerne kunne være der for vores børn, og ikke bare overlade dem til Paw Patrole.
Jeg ved ikke helt hvordan boomer generationen gjorde det. Havde en kollega med 10 søskende, og kollegaens mor havde engang sagt, at hun hellere ville have 11 børn i 90’erne end 3 børn i dag.
Jeg ved ikke helt hvordan boomer generationen gjorde det
Jeg gætter på at der er nogle andre krav til hvad vi gør med vores børn. Dertil kommer at vi alle har meget travlt med mange folk som er stressramte. Det påvirker børnene vi får i dag, at der altid er en million muligheder, de bliver bombarderet med alt muligt fra tegnefilm til nyheder om Trump og krig. Hørte et podcast eller Zetland, om en kvinde der læste en samling af børns dagbøger-udsnit fra en enkelt dag i 90’erne. De omhandlede “dumme Jens”, “Lotte er sød”, “glæder mig til sommerferien”, og andre småting fra deres hverdage. Denne kvinde lavede en lignende samling fra nutiden, men indholdet fra børnenes dagbøger havde indhold præget af USA, krig, økonomien…
Det jeg vil frem til er at vi alle (børn og forældre) er under et stort informationspres og det gør det bestemt ikke nemmere at være barn eller forældre i dag.
Men det er ikke kun et informationspres, det er vel også et negativt fokus. Altså vi mangler ikke information, vi mangler nærmere en optimisme og et håb for en bedre fremtid.
Jeg ville egentlig gerne have 3-4 børn, men vi stopper ved 2. Hverken min kone eller jeg gider et liv der udelukkende drejer sig om at have børn. Så for os handler det om tid. Vi vil også gerne kunne være der for vores børn, og ikke bare overlade dem til Paw Patrole.
Jeg ved ikke helt hvordan boomer generationen gjorde det. Havde en kollega med 10 søskende, og kollegaens mor havde engang sagt, at hun hellere ville have 11 børn i 90’erne end 3 børn i dag.
Der var flere på deltidsstillinger dengang og bedsteforældre gik på pension betydeligt tidligere
Hvis jeg havde nogen intention om at få børn, ville jeg gå betydeligt ned i tid når pokémonen kom til verden
Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det kan lade sig gøre, hvis begge har et fuldtidsjob og har begrænset mulighed for hjælp fra bedsteforældre.
Jeg gætter på at der er nogle andre krav til hvad vi gør med vores børn. Dertil kommer at vi alle har meget travlt med mange folk som er stressramte. Det påvirker børnene vi får i dag, at der altid er en million muligheder, de bliver bombarderet med alt muligt fra tegnefilm til nyheder om Trump og krig. Hørte et podcast eller Zetland, om en kvinde der læste en samling af børns dagbøger-udsnit fra en enkelt dag i 90’erne. De omhandlede “dumme Jens”, “Lotte er sød”, “glæder mig til sommerferien”, og andre småting fra deres hverdage. Denne kvinde lavede en lignende samling fra nutiden, men indholdet fra børnenes dagbøger havde indhold præget af USA, krig, økonomien…
Det jeg vil frem til er at vi alle (børn og forældre) er under et stort informationspres og det gør det bestemt ikke nemmere at være barn eller forældre i dag.
Man fik nok også mere hjælp af sine forældre dengang. Alle gik på pension som 60-årig dengang.
Min far brugte gerne en måned på ferie hos sine bedsteforældre. Det ser man nok ikke mange steder i dag.
Men det er ikke kun et informationspres, det er vel også et negativt fokus. Altså vi mangler ikke information, vi mangler nærmere en optimisme og et håb for en bedre fremtid.